Det Dobbelte KRAM & 'Det hele menneske'

Lev et godt og sundt liv med Det Dobbelte KRAM

Om Emnet

"Helbred er, som man har det. Modstandskraft er, som man ta'r det"

I et livligt, tankevækkende og handlingsanvisende foredrag udfoldes den udbredte sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM beskrevet i den anmelderroste bog af samme navn (Hans Reitzels Forlag). Modellen supplerer KRAM-faktorer, der knytter sig til livsstil (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), med et mentalt sundheds-KRAM: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.

Det Dobbelte KRAM – et tværfagligt arbejdsgrundlag

Sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM udvider de klassiske KRAM-faktorer med et mentalt sundheds-KRAM: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Modellen bygger på solid salutogen forskning og anvendes i dag bredt som et fælles arbejdsgrundlag på tværs af faggrupper i arbejdet med mennesker i alle aldre.

Det Hele Menneske – sundhed og trivsel i et helhedsperspektiv

Med afsæt i den bio-psyko-sociale model har jeg udviklet en ny model for 'det hele menneske', kaldet LUP-modellen (LivsUdfoldende Perspektiver). Modellen støtter sundhedspædagogik og mestringsstrategier samt forståelsen for og arbejdet med helhedsorienterede indsatser for bedre fysisk og psykisk sundhed.

Rehabilitering – i et salutogent perspektiv

Rehabilitering handler om at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse. I foredraget/kurset præsenteres bl.a. ReDi-modellen som et pædagogisk arbejdsredskab for tilrettelæggelse af rehabiliteringsprocesser.

Salutogenese – den kopernikanske vending fra sygdom til sundhed

Salutogene er i dag et evidensbaseret forskningsområde inden for sundhed med et særligt fokus på psykisk modstandskraft. Det har inspireret en lang række fag og deres professionelle verden over til at vende blikket mod et mere dynamisk og ressourceorienteret syn på sundhed.