Konference: Lancering af nyt forskningsprojekt

Forsker Lis Puggaard og jeg glæder os meget til sammen med Gentofte Kommune at præsenterer den nye 85-sider lange forskningsrapport: “Robuste borgere – Når udsatte borgere kan selv eller sammen med andre”.

Den kvalitative undersøgelse bygger på en række livsverdensinterview og drejer sig om udsatte borgere, som udviser imponerende viljestyrke og vedholdenhed. Bliv klogere på, hvordan udsatte borgere ikke bare giver op, men bliver ved at kæmpe, har indsigt i eget liv og er realistiske om deres egne ressourcer. De ønsker også at deltage mere i fællesskaber.

Salutogenese, Det Dobbelte KRAM, den nye model for ’det hele menneske’ (LUP-modellen; LivsUdfoldende Perspektiver) samt Robusthedshjulet er blevet anvendt i analysen. På konferencen præsenteres de nye forskningsresultater som vi håber kan give anbefalinger og inspiration til, hvordan man i samarbejde med borgerne kan understøtte indsatser for bedre sundhed, trivsel og mestring til mennesker som af forskellige årsager har og har haft et svært liv.

Mandag den 18. november kl. 12 – 15, Gentofte Rådhus, Bernstorffsvej 161