Kurser og Foredrag

Kurser, kursusforløb og foredrag med SundhedsUniverset planlægges altid ud fra en dialog i forhold til målgruppe, ønsker og behov. Ofte sammensat på tværs af forskellige faglige emner. Her får du ingen standarder! Læs mere om dette her.

Du kan også læse referencer og udtalelser om tidligere afholdte kurser og foredrag her

Nedenstående findes emner og inspiration til kurser/foredrag fx Det Dobbelte KRAM, Neuropædagogik, Sundhedspædagogik, Rehabilitering, Arbejdsliv – og meget mere

Arbejdslivet – i spændingsfeltet mellem stress og flowtilstand

I takt med udviklingen af informations- og videnssamfundet, stigende hastighed i forandringer samt øget kompleksitet i arbejdslivet stilles nye krav til både ledere og medarbejdere. I foredraget/kurset stiller jeg bl.a. skarpt på balancegangen mellem stress og flowtilstanden, der er læringens og udviklingens ”sweet spot” og som samtidig er tæt koblet med glæde og trivsel i arbejdslivet. Hvordan finder man den rette balance? Hvad skal der til for at dæmpe (for meget) stress og fremme den eftertragtede flow-tilstand? Kurset kombinerer vidensområder fra kognitiv hjerneforskning, læringsteori, teori om mental sundhed samt flow-teori.

I 2006 blev jeg den første fysioterapeut i Danmark, som opnåede en certificeret specialistgodkendelse af Danske Fysioterapeuter i Arbejdsliv, Sundhedsfremme og Forebyggelse. Jeg er blevet re-certificeret to gange (det sker hvert 7. år). Der stilles store krav til at kunne opretholde en specialisttitel, og jeg har i mange år arbejdet bredt med trivsel i arbejdslivet i både offentlige og private virksomheder. Jeg holder løbende foredrag på fx Folkeuniversitet om emnet, bl.a. i foredragsrækken Hjernen i Arbejdslivet, og har fx også holdt keynoteforedrag på Dansk Industris Arbejdsmiljøkonference samt på SundhedsBørsen, hvor Danmarks sundeste virksomhed udnævnes.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Det Dobbelte KRAM – et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel

Det Dobbelte KRAM er en sundheds- og trivselsmodel, som jeg udviklede i den nye Ikast-Brande Kommune i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Den danske model bygger på salutogen forskning og er dynamisk, helhedsorienteret, tværvidenskabelig og har bl.a. fokus på de beskyttende faktorer for mental sundhed: Dét der virker, og dét vi gerne vil have mere af. Modellen supplerer de kendte danske KRAM-faktorer (Kost – Rygning – Alkohol – Motion) med et mentalt sundheds-KRAM, Kompetencer – Relationer – Accept – Mestring, som alle har stor betydning for vores psykiske immunsystem og modstandskraft. Desuden placerer modellen tydeligt formålet med forebyggende og sundhedsfremmende indsatser og viser, hvor tætte sammenhænge der er mellem de to typer af indsatser på trods af deres forskelligheder.

I 2016 udkom bogen om Det Dobbelte KRAM (Hans Reitzels Forlag). Både bog og model anvendes i dag særdeles bredt i praksis af talrige faggrupper i kommuner, regioner, private virksomheder, institutioner, foreninger, frivillige m.fl. Det Dobbelte KRAM er indtil videre præsenteret i 10 lande, er på flere uddannelsers pensumliste og udgør teorigrundlaget for et gennemført EU-metodeudviklingsprojekt (Danmark, England, Portugal, Litauen). Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen har ved flere lejligheder fremhævet Det Dobbelte KRAM fx i 2022 med Sundhedsstyrelsens 10 års plan for psykiatri og mental sundhed:

“…arbejdsgrundlaget ‘Det Dobbelte KRAM’ kan danne et fælles afsæt for forståelse af mental sundhed bredt i befolkningen såvel som på de psykiatriske afdelinger og i socialpsykiatrien, herunder på bostøtte- og botilbudsområdet” (Sundhedsstyrelsen, 2022).

Mange af mine arbejdsopgaver går med at præsentere, drøfte og implementere sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM til forskellige faggrupper på forskellige arenaer med børn, unge, voksne eller ældre.

Jeg holder løbende foredrag om Det Dobbelte KRAM på Folkeuniversitet samt er fast underviser i Det Dobbelte KRAM, læreprocesser og sundhedspædagogik på diplommodulet “Sundhedspædagogik i socialfaglig praksis”, Efter- og Videreuddannelsen, VIA University College.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Det Hele Menneske – i det sundheds- og socialfaglige arbejde

I en tid med stigende kompleksitet bag sygdomsudvikling og specialisering efterspørges Det Hele Menneske mere og mere. Men hvad dækker begrebet Det Hele Menneske egentlig? I en kommende praksisorienteret bog Det Hele Menneske – sundhedspædagogikken i Det Dobbelte KRAM (Hans Reitzels Forlag, udgives i efteråret 2023) præsenterer jeg en ny model for Det Hele Menneske. Den bio-psyko-sociale model har helt sikkert givet en mere nuanceret sundheds- og sygdomsforståelse, som giver god mening i praksis. Men med baggrund i mine mange års arbejde og erfaring inden for området finder jeg, at der er et behov for at videreudvikle en tidssvarende model for Det Hele Menneske i de aktuelle sundhedsindsatser, hvor især stress og psykiske lidelser er den store udfordring.

Derfor har jeg med afsæt i en lang række teoretikere og praksis udviklet en udvidet model for Det Hele Menneske, og sætter den i et sundhedspædagogisk perspektiv. Der anlægges et særligt fokus på salutogene læreprocesser og mestring, som er vigtig for anvendelse af den nye model i praksis. I bogen præsenteres samtidig en ny udvidet relationsdidaktisk model, der knytter sig til ‘sundhedspædagogikkens hvordan’ og som tilbyder sig som et styringsredskab for læreprocesser og mestringsstrategier.

Jeg har arbejdet med begrebet Det Hele Menneske både i teori og praksis i stort set alle de år, jeg har været professionel. Nu har jeg skrevet en praksisorienteret bog om det, Det Hele Menneske – sundhedspædagogikken i Det Dobbelte KRAM. Den udgives på Hans Reitzels Forlag i efteråret 2023, men bogens hovedmodeller er allerede nu præsenteret på flere kurser og foredrag og anvendes i praksis.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Diagnosekultur – diagnoserne er steget os til hovedet

Danmark er kommet på briksen! Antallet af diagnoser der knytter sig til vores mentale sundhed og psykiske lidelser er i det seneste årti steget eksplosivt. Men er der tale om en reel stigning? Eller er professionelle blevet bedre til at diagnosticerer? Hvad betyder det, at der sker løbende ændringer i diagnosesystemerne, så fx sorg nu er blevet en diagnose? Måske prøver vi i stigende grad at forklarer livets udfordringer og problemer gennem diagnoser? Hvad betyder dette for offentlige indsatser? Spørgsmålene er mange, men forskning på området begynder nu at kunne give vigtige svar.

Hør om diagnosernes betydning for praksis – ikke blot hvordan de giver adgang til legitim hjælp og behandling, men også hvordan de former fagprofessionelles tænkning og kommunikation med borgere/patienter.

Jeg har arbejdet med diagnosekultur i flere år. Var bl.a. leder af projekt Diagnosekultur – en forsøg på at indkredse et fænomen i Ikast-Brande Kommune. Undersøgelsen medførte nogle overraskende og tankevækkende resultater og konklusioner. Projektet foregik bl.a. i et frugtbart samarbejde med professor i psykologi Svend Brinkmann, Aalborg Universitet, som selv var i gang med forskning på området.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Forflytningsteknik – didaktiske overvejelser med Hoved, Hånd og Hjerte

AV!!!

Alt for mange arbejdsskader vidner om, at arbejdet med personforflytninger kan være et risikabelt erhverv. Der er forskellige risikofaktorer på spil, og det er generelt svært at lære forflytningsteknikker korrekt – og det kan være endnu sværere at undervise andre i dem med god effekt. Med baggrund i nye teorier om motorik (Movement Science), hjerneforskning, læringsteori og pædagogik/neuropædagogik får du i foredraget/kurset ny viden og frisk inspiration til din undervisning af forflytningsteknik til andre faggrupper – og hvordan du selv bliver bedre til at praktiserer teknikkerne.

Jeg har arbejdet teoretisk og praktisk med og undervist i personforflytninger i årtier, især i min tid som fysioterapeut i daværende Ikast kommune. Her var jeg bl.a. med til at udvikle konceptet “Forflytningsteknik – med Hoved, Hånd og Hjerte”. Jeg har skrevet flere publicerede artikler om forflytningsteknik samt udviklet nye modeller til brug i undervisning. Desuden har jeg udviklet et nyt begreb, kropslig empati (Thybo, 2000), som for mig spiller en stor rolle for kvaliteten af forflytningsteknik. Endvidere har jeg skrevet en længere artikel om menneskets bevægelseskoordination og bevægelsesrytmer samt kapitler om motorisk læring og kontrol (Movement Science) til flere fagbøger – alt sammen materiale der indgår i foredraget/kurset.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Kan man komme sovende til resultater og nybrud?

I U.S.A. har forskere i en årrække interesseret sig for udviklingen af innovative idéer og problemløsning under drømmesøvn, ”dagdrømmeri” og når man gør ting man ofte rent tankemæssigt slapper af med, fx lufte hunden, havearbejde, cykle en tur ud i det blå, morgenbadet, lave mad, osv. Den videnskabelige og hjernemæssige forklaring på fænomenet er ret interessant, og du kan på en nem måde træne dig i en enkel teknik som er udviklet med baggrund i forskning. Jeg kalder metoden for Neuro-Kreativitet. Har du brug for ny viden og inspiration til dit krævende eller kreative arbejde, så stig på.

”All I have to do is dream, dream, dream…” (The Everly Brothers, 1958)

Jeg har arbejdet med kreative lære- og løsningsprocesser i mange år og har i den forbindelse fundet stor inspiration i kognitiv hjerneforskning. Det har bl.a. ført til at jeg udviklede begrebet Neuro-Kreativitet da jeg var tilknyttet Ikast-Brande Kommunes træningscenter for nytænkning. Her eksperimenterede vi med at udvikle nye måder til at løse problemer samt få kreative/innovative idéer – og med forbløffende god effekt. Jeg har skrevet om eksperimenterne i grundbogen Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring (Hans Reitzles Forlag) og holder løbende foredrag om emnet på Folkeuniversitet i foredragsrækken Hjernen i arbejdslivet.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Kronisk sygdom

”Helbred er, hvordan man har det – Modstandskraft er, som man ta’r det”
Grukket ”Om at ha’ det”, Piet Hein, 1948

Antallet er mennesker i Danmark som udvikler en eller flere kroniske sygdomme har været klart stigende gennem de senere årtier. I dag er der over 1,8 millioner danskere der lever med kronisk sygdom (Den Nationale sundhedsprofil, 2022). Får man først én kronisk sygdom, stiger risikoen for at få endnu en kronisk sygdom osv. Samtidig lever man i dag længere med kroniske sygdomme hvilket ofte medfører mere komplicerede behandlingsforløb der i stigende grad kræver tværfaglige og tværsektorielle indsatser.

Personer, der er ramt af kronisk sygdom, er samtidig mennesker, der ofte i forvejen er udfordret, ikke alene på grund af sygdommen og den bekymring, der knytter sig hertil, men også andre bekymringer: Hvad med min økonomi? Kan vi beholde huset? Kan jeg komme tilbage på mit arbejde, som jeg er så glad for? Hvordan tackler min familie den nye situation? Kan jeg få et godt liv på trods af min sygdom? Hvordan skal det hele gå?

Situationen sætter i sandhed store krav til den psykiske modstandskraft hos både den person der er ramt af kronisk sygdom samt pårørende. I dag ved vi med baggrund i forskning heldigvis mere om, hvad der kan gendanne den psykiske modstandskraft hos mennesker som rammes af kronisk sygdom. En vigtig pointe er bl.a., at vi med en ny forståelse af sundhed vil kunne være syg og sund på samme tid. Hvordan kan det lade sig gøre?

Som fysioterapeut og senere sundhedsinnovator har jeg i over tre årtier arbejdet med mennesker, der er ramt af kronisk sygdom. I Ikast-Brande Kommune var jeg som certificeret instruktør fra Komiteen for Sundhedsoplysning bl.a. med til at igangsætte de i dag udbredte ”Lær at tackle”-kurser, som er selvhjælpskurser for mennesker med langvarig sygdom og deres pårørende. Vi havde så gode erfaringer med tilbuddet, at jeg ønskede at undersøge læreprocesserne dybere i min masterafhandling læreprocesser med speciale i kultur og læring. Den kvalitative undersøgelsen kom til at udgøre kapitlet ”Lær at leve med kronisk sygdom – social læring og social identitet i et salutogent perspektiv” i bogen ”Sundhedsfremme i hverdagen – få mennesker du møder til at vokse” (Fredens, Johnsen & Thybo, red. 2011).

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Salutogen Ledelse

Der stilles stadig stigende krav til evnen om at kunne holde balancen som menneske i en verden med hastige forandringer i liv og arbejdsliv. Dette viser sig desværre med al tydelighed i et stærkt stigende antal af stressramte mennesker på arbejdsmarkedet i Danmark. Hør om det nye ledelsesbegreb Salutogen Ledelse, som jeg har udviklet med afsæt i evidensbaseret sundhedsteori og kombineret med værdi- og visionsbaseret ledelse (Thybo, 2016). Med Salutogen Ledelse har du fundamentet for trivsel og robuste ledere og medarbejdere i robuste organisationer der har en tydelig mening og retning, hvor der først og fremmest er fokus på de beskyttende faktorer i arbejdslivet: Dét der virker, og dét vi gerne vil have mere af! Der stilles også skarpt på risikofaktorer i forbindelse med stress og belastninger i arbejdslivet (og livet generelt) og du får gode råd til, hvad du kan gøre nu og her, hvis det begynder at ”brænde på” i arbejdslivet.

Hjernen i Ledelse – Ledelse i Hjernen

Hør om de nye landevindinger indenfor hjerneforskning sat i et ledelsesperspektiv. Det er lige til at blive klogere af. Hjernen er fantastisk! Et begejstret neuropædagogisk inspirationsforedrag for alle der er involveret i ledelse og kvalitetsudvikling, og som ønsker at vide mere om, hvad der foregår i hjernen under beslutningsprocesser, kreative lærerprocesser, stressfyldte omvæltninger og tværfagligt samarbejde. Hør bl.a. den hjernemæssige forklaring på, når ”klappen går ned”, eller hvorfor hjernen har en indbygget modstand mod forandringer, men samtidig også en nysgerrighed for udvikling. Hvordan hænger det sammen? Hjernen har sine egne svar, som skal findes tilbage i et menneskeligt evolutionsperspektiv.

I 2006 blev jeg den første fysioterapeut i Danmark som opnåede en certificeret specialistgodkendelse af Danske Fysioterapeuter i Arbejdsliv, Sundhedsfremme og Forebyggelse. Jeg er sidenhen blevet re-certificeret to gange (det sker hvert 7. år). Der stilles store krav til at kunne opretholde en specialisttitel, og jeg har i mange år arbejdet bredt med arbejdslivet i både offentlige og private virksomheder – og har også selv en flerårig baggrund som ledende fysioterapeut. Jeg har især fokus på den mentale sundhed, det psyko-sociale arbejdsmiljø samt fællesskabernes og ledelsens betydning for trivsel og langtidsholdbare medarbejdere. I den forbindelse har jeg bl.a. udviklet begrebet ’salutogen ledelse’ som er beskrevet i bogen “Det Dobbelte KRAM”.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Læring og læreprocesser i arbejdsliv samt sundheds- og socialfaglige kontekster

Læring og læreprocesser er dybt forbundet med udvikling, og står helt centralt for de mål, aktiviteter og indsatser der findes i arbejdslivet generelt samt i forhold til de sundheds- og socialfaglige områder uanset om målgruppen er børn, unge, voksne eller ældre.

Læring og læreprocesser er i sagens natur også central i kompetenceløft til forskellige fagprofessionelle, som på hver deres måde arbejder med andres menneskers trivsel, udvikling og læring. Men hvad er læring egentlig? Dette kursus/foredrag sætter først og fremmest fokus på, hvordan fagprofessionelle kan fremme læreprocesser hos andre så de bedre mestrer eget hverdagsliv?

Foredraget kommer langt omkring i læringsteorien som fx kan kobles både til neuropædagogik, sundhedspædagogik, sundhedsfremme, salutogenese, rehabilitering, livet med kronisk sygdom m.m. Jeg præsenterer bl.a. otte principper for ændrende læring samt flere personlige faktorer som påvirker læreprocessen. Relationens og kontekstens betydning præsenteres også, og vi ser nærmere på fænomenet ”ikke-læring”. De mange områder samles afsluttende i min udvidede model for relationsdidaktik der kan anvendes som et styringsredskab for læreprocesserne (Thybo, 2022).

I hele mit professionelle liv har jeg på mange forskellige måder arbejdet med læring og læreprocesser. Jeg har en mastergrad i læreprocesser med speciale i Kultur & Læring samt en diplomgrad i almen pædagogik. Med baggrund i disse videreuddannelser og mange års praksiserfaringer har jeg skrevet om og undervist i læring og læreprocesser inden for mit område og herigennem forsøgt at videreudvikle bl.a. sundhedspædagogik og neuropædagogik.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Mental sundhed – ABC for mental sundhed og koblingen til Det Dobbelte KRAM

I foredraget/kurset viser jeg hvordan Det Dobbelte KRAM (Thybo, 2008) og det efterfølgende ABC for mental sundhed (der kom til Danmark i 2014) kan supplere hinanden i indsatser for bedre mental sundhed i Danmark med hver deres styrker.

ABC for mental sundhed, som tager afsæt i forskning fra Australien, er en national indsats, der i dag er forankret på Københavns Universitet. ABC er en forkortelse af Act – Belong – Commit og formålet er at forbedre den mentale sundhed i Danmark. Der er gode og dokumenterede erfaringer med det australske koncept.

Der er en tydelig forbindelse mellem den danske sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM (som indeholder det mentale sundheds-KRAM Kompetencer – Relationer – Accept – Mestring) og ABC for mental sundhed, idet de begge bygger på salutogenese.

Jeg har bl.a. gennem mit tidligere formandsskab for Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed haft et samarbejde med folkene bag ABC i Danmark, holdt flere foredrag på ABC-konferencer samt været med til at udbrede ABC i bl.a. Ikast-Brande Kommune i forbindelse med et større boligsocialt projekt. ABC bygger desuden på samme teorigrundlag som min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM (salutogenese) hvorfor de to går godt i spænd sammen.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Kunsten at leve – når kultur lægger år til livet og liv til årene

Den nye nationale sundhedsprofil taler sit tydelig sprog: Der er brug for at gøre noget ekstra for især vores mentale sundhed. Det ser ud til, at løsningen ikke er at gøre mere af det vi gør i forvejen, men derimod må vi gøre noget andet. WHO’s længe ventede rapport What is the evidence on the role on the arts in improving health and well-being? (2019) dokumenterer klart, at dette ”andet” bl.a. kan være at anvende kunst og kulturelle aktiviteter der – sammen med det ofte forbundne fællesskab – kan have en meget positiv effekt på stress og en række psykiske lidelser, især angst og depression. Hør om når kunst og kultur kan lægge år til livet og liv til årene. Hvorfor virker kunst og kultur positivt på vores mentale sundhed? Hvordan gør man i praksis?

I mange år har jeg arbejdet med samt deltaget i flere forskningsprojekter og styregrupper for at udvikle symbiosen mellem kunst/kulturelle aktiviteter og sundhed – venlige mennesker omtaler mig som en af pionererne på området. Jeg har fx været med til at starte den nationale Aktionsgruppe for kultur, natur og sundhed og kobler bl.a. emnet tæt til min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM og den sundhedsforståelse der ligger bag (salutogenese) samt min udvidede model for Det Hele Menneske.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Naturlig sundhed: Hvorfor sidde inde, når alt håb er ude – om mental sundhed og naturens helbredende kraft

Den nationale sundhedsprofil peger klart på en af tidens – og fremtidens – største udfordringer på sundhedsområdet: Nedsat mental sundhed! Flere og flere mennesker rammes af stress, depressioner, angst og andre psykiske lidelser. Heldigvis er der i dag stigende dokumentation for det, som mange mennesker har som fælles erfaring og sandhed: Naturen har sin egen helbredende kraft på nedsat mental sundhed og svære overgange i livet. Men hvad er det naturen kan? Hvorfor virker den? Og hvordan kan fagprofessionelle fremme og anvende ”naturlig sundhed”?

Jeg har arbejdet med emnet natur og mental sundhed gennem flere år. Har deltaget i flere tværgående projekter om emnet, fx med arbejdsmarkedsområdet i samarbejde med Naturstyrelsen. Var også i min tid som sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune med til at omlægge et naturareal, hvor vi arbejdede i krydsfeltet mellem “naturindretning” og mental sundhed ud fra principperne fra terapihaven Nacadia (under Købehavns Universitet). Området er nu døbt “Jordforbindelsen”. Derudover har jeg været med til at starte den nationale Aktionsgruppe for kultur, natur og sundhed og sidder også i styregruppen for et større projekt om natur og mental sundhed med Dansk Jægerforbund som projektejer.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Movement Science – nye teorier om motorisk udvikling, læring og kontrol peger på en ny praksis i genoptræning

Movement Science er nyere teori om motorisk udvikling, kontrol og læring. Teorierne peger på en ny forståelse af de mekanismer, der ligger bag børn og voksnes motoriske udvikling, læring og kontrol. De nye og væsentlig mere dynamiske teorier om menneskets motorik har rokket radikalt ved tidligere rodfæstede teorier bag motorisk genoptræning og udvikling i fx fysioterapi og ergoterapi. Det har bl.a. fået mig til at udvikle en ny model som jeg kalder Det Motoriske Værksted, hvor man træner med forudsætninger for bevægelse, samt Det Motoriske Eksperimentarium, hvor man træner læring af nye bevægelsesfærdigheder. Modellen er præsenteret i flere fagbøger.
Men hvad indeholder Movement Science teorierne konkret? Hvad er konsekvensen af de nye teorier for praksis? Hvordan kan fagprofessionelle anvende de nye teorier i lærings- og udviklingsprocesser hos børn, unge, voksne og ældre der enten har medfødt eller erhvervet bevægelseshandicap?

Jeg har arbejdet med, skrevet om og været involveret i talrige udviklingsprojekter om motorisk teori, genoptræning og rehabilitering siden 1980’erne. Jeg har stor erfaring bag mig med stort set alle mål- og aldersgrupper man kan forestille sig; fx børn og unge med multihandicap og topsportsudøvere under Team Danmark. Har været leder for en flere årig studiekreds om Movement Science for fysioterapeuter og ergoterapeuter.

Jeg fortæller gerne om mit projekt, hvor jeg tog et hold med ældre mennesker, der havde apopleksi med ud på en børnehaves legeplads og begyndte at filme, mens de eksperimenterede med legeredskaberne (gynger, vipper, balancebomme osv.). Jeg var interesseret i hvad der skete, når ældre mennesker med bevægelseshandicap kommer i en kontekst som forbindes med barndom, leg, latter og bevægeglæde. Optagelserne og det efterfølgende interview med deltagerne viste særdeles overraskende og skjulte bevægepotentialer.

Eller om mit forskningsprojekt Børn i Bevægelse med førskolebørn med autismespektrumfortyrrelser og andre socio-emotionelle vanskeligheder. Projektet viste, at en relativ lille satsning på sanse-motorisk stimulation og træning efter Movement Science-teorierne samt indførelsen af “enzymisk pædagogik” til de involverede socialpædagoger gav forbløffende positive og dokumenterede resultater: Ikke blot blev børnenes motorisk kvalitet væsentlig bedre, men de udviklede deres sociale og relationelle kompetencer. Tankevækkende! – og særdeles glædeligt :o)

Projektet er beskrevet i min grundbog “Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring” og er blevet præsenteret ved flere større konferencer i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Musikken i Mennesket – Mennesket i Musikken: Om musikkens påvirkning på krop, motorik, hjerne, følelser og kognitive funktioner

Så længe der har eksisteret mennesker, har der eksisteret musik!

Med afsæt i nyeste hjerneforskning stiller kurset/foredraget skarpt på musikkens kraft og store påvirkning på vores perception, kognition, motorik, følelser, fællesskaber, læreprocesser og hukommelse – alt sammen noget der har betydning for trivsel, udvikling og læring, lige fra de yngste børn til de ældste ældre. Hør om de spændende resultater og perspektiver når musikken anvendes i det sundheds- og socialfaglige arbejde – bl.a. også når der er tale om mennesker med medfødte eller erhvervede funktionsnedsættelser i hjernen.

Forskningsresultater viser, at musik kan være “medicin for hjernen”. Hjernen er et ekstremt komplekst organ og anvendelsen af musik gør det i mange tilfælde muligt at der kan dannes nye forbindelser i hjernen. At lytte til musik kan stimulere hjernen positivt. Musik som du selv udfører (og derved også bruger din motorik) involverer flere dele af hjernen, som kan “vækkes” og øge et koordineret samarbejde mellem flere hjerneområder. Og musik som du udfører sammen med andre, skaber langt flere forbindelser i hjernen!

Som aktiv musiker var det naturligt for mig i begyndelsen at tage musikken med ind i fysioterapien og senere andre sundhedsfag.

Jeg har en særlig interesse i, hvad musik kan gøre ved vores hjerne og nervesystem, hvordan vi kan udnytte disse effekter i gentoptræning/rehabilitering og hvordan vi gennem musikken kan øge menneskers trivsel. I mine kurser/foredrag om emnet bruger jeg ofte kapitlet ”Musik i et neuropædagogisk perspektiv” fra min grundbog ”Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring” (Hans Reitzels Forlag).

Jeg har mange års erfaringer med musik fx i relation til genoptræning og rehabilitering af forskellige patientgrupper, fx hvordan man kan anvende musik til sanse-motorisk stimulation og genoptræning af fx mennesker som er ramt af Parkinsons syge eller en apopleksi. Jeg har udført talrige udviklingsprojekter, skrevet artikler og bøger om emnet og har haft et samarbejde med InMu-Touch som har udviklet en prisbelønnet interaktiv musikalsk sansepude.

Jeg var en af de første – hvis ikke den første – i Danmark der anvendte musik til bassinterapi. Metoden er udbredt flere steder i Skandinavien gennem kurset ”Når musikken tager badedragt på”.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Neuropædagogik – En pædagogisk praksis på hjernens præmisser

Hvilken form for pædagogik kan udvikle trivsel, læring, socialitet og livskvalitet hos børn, unge, voksne eller ældre med medfødt eller erhvervet funktionsnedsættelse i hjernen, når den “almindelige pædagogiks håndtag” ikke virker? Ud fra en forståelse af hvordan hjernen fungerer samt hvordan forskellige typer af funktionsnedsættelser påvirker hjernens arbejde (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelser, frontallapsskader, apopleksi, demenssygdomme m.v.), har neuropædagogik til formål at fremme læring, livsduelighed, nedsætte konflikter samt øge forudsætninger for at indgå i fællesskaber. Med neuropædagogik medtænker man hjernens funktion og betydning for læring og adfærd. Den neurovidenskabelige tilgang og neuropædagogiske forståelsesramme (som også kan kaldes ‘anvendt neuropsykologi’) bidrager med vigtig viden og pædagogiske muligheder, som på bedste vis kan supplere andre pædagogiske tilgange og metoder, som fagprofessionelle har i deres faglige værktøjskasse.

Socialstyrelsen skriver følgende:
“Neuropædagogik er en forståelsesramme for den faglige og individuelle indsats til personer med neurologiske og neuropsykologiske vanskeligheder. Neuropædagogik er en tværvidenskabelig disciplin, der bygger på neurovidenskabelig forskning og pædagogik, og den har sit fundament i den del af den neurovidenskabelige forskning, der beskæftiger sig med kognition” (Socialstyrelsen, 2019).

Socialstyrelsen anvender min grundbog “Neuropædagogik – Hjerne, Liv og læring” (Hans Reitzels Forlag) hvor styrelsen bl.a. refererer til min model Det Neuropædagogiske Kompas (Thybo, 2013) som – i min fortolkning og udvikling af området – viser det tværvidenskabelige videns- og arbejdsgrundlaget for neuropædagogik i praksis. Som det fremgår af min model bygger neuropædagogik i praksis på langt mere end “blot” en viden om hjernens funktioner og dysfunktioner. Det Neuropædagogiske Kompas involverer i alt otte vigtige områder som samtidig er udgangspunktet for mine kurser, kursusforløb og foredrag om neuropædagogik i teori og praksis.

Jeg har arbejdet med udvikling af neuropædagogik i teori og praksis siden 1991, det vil sige fra neuropædagogikkens spæde start i Danmark. Jeg fandt det meget brugbart at kunne kombinerer en voksende viden om hjernens funktion og dysfunktioners konsekvenser med læringsteori, relationsdidaktik, pædagogik. Derudover har jeg som noget særligt i min fortolkning og udvikling sat neuropædagogikken i et salutogent perspektiv, hvilket er beskrevet i mine talrige artikler og ikke mindst i grundbogen Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring (Hans Reitzels Forlag).

Som nævnt referere bl.a. Socialstyrelsen til min bog som også er grundbog på diplommodulet “Neuropædagogik og neuropsykologi” samt diplommodulet “Rehabilitering efter erhvervet hjerneskade” på Efter- og Videreuddannelsen, VIA University College, hvor jeg underviser. Jeg har over et par årtier holdt mange foredrag, kurser og kursusforløb (sidstnævnte bygget op om aktionslæring) om neuropædagogik i Danmark og udlandet.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Recovery og sundhed

Psykiske sygdomme har flere former og sværhedsgrader. Indlæggelse på hospital har traditionelt været tilbudt, når borgeren med en (eller flere) psykiske lidelser ikke længere kan klare sin hverdag. I de senere år forsøges mennesker med psykiske lidelser og sygdom i stigende grad at blive behandlet og hjulpet i kommunale tilbud, hvor Recovery er kommet til at spille en større og større rolle.

Recovery oversættes ofte som ”at komme sig” og betegner en personlig proces, der handler om at skabe sig et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, som den enkelte person selv definerer – med eller uden symptomer. Således er det borgerens egen idé om og fortolkning af trivsel i tilværelsen, som er central i recovery-processen.

Udviklingen af recovery er blevet tæt forbundet med mental sundhed og mestring (sundhedsfremme), men ses i dag også som et vigtig grundlag for at arbejde med den enkelte persons livsstil og fysisk helbred og således muligheden for at forebygge sygdomme.

Ud fra en række kvalitative studier af recovery er der opstået flere betydningsfulde og fremmende elementer for recovery-processer som det er vigtigt, at den fagprofessionelle understøtter. Hør om disse og hvordan man kan arbejde med recovery i praksis – og hvordan recovery kobler sig til sundhed og sundhedsfremme samt min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM. I dette foredrag/kursus møder du også min nye model for recovery.

Socialstyrelsens videns- og kompetenceløft til socialpsykiatrien er bygget op omkring recovery-tankegangen. Jeg er underviser på nogle af de kurser der handler om recovery og sundhed. Desuden har jeg i en årrække holdt foredrag og kurser i emnet til kommuner og institutioner – også i regioners behandlingspsykiatri da jeg var ansat i Forskningsenheden i Regionspsykiatrien Vest.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Rehabilitering – i et salutogent perspektiv

Den nye hvidbog i rehabilitering (2022) bidrager så fint til et mere nuanceret syn på den kompleksitet, der ligger bag rehabiliteringsprocessen samt det oftest store tværfaglige og tværsektorielle samarbejde der kræves. I rehabilitering tages der afsæt i det brede sundhedsbegreb, den bio-psyko-sociale model samt WHO-klassifikationen ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health). I Hvidbogens definition af rehabilitering står der bl.a. ”Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse”. Hvordan gør man det i praksis? Rehabilitering er – ligesom sundhedspædagogik – først og fremmest relationel og situationel betinget, hvilket betyder der ikke findes en manual for processen, men derimod 1000 veje at gå.

Som arbejdsredskab for rehabiliteringsprocessen har jeg udviklet en udvidet relationsdidaktisk model (Thybo, 2022), som fagprofessionelle kan anvende for at nå faglige og fælles mål i samarbejdet med det enkelte menneske. Modellen er samtidig koblet til vigtige læreprocesser og pejlemærker fra salutogenese samt min nye model for Det Hele Menneske (Thybo, 2022).

Som fysioterapeut har jeg gennem flere årtier arbejdet direkte med genoptræning og rehabilitering i praksis. Senere som sundhedsinnovator arbejdede jeg bl.a. med vilkårene for god og effektiv rehabilitering i kommunerne, fx kompetenceløft samt behovet for et fælles tværfagligt og tværsektorielt arbejdsgrundlag. Med baggrund i teori og praksiserfaringer har jeg udviklet flere modeller, der i dag anvendes bredt i rehabiliteringsindsatser, fx Det Dobbelte KRAM (der udspringer af evidensbaseret salutogen forskning) samt en udvidet relationsdidaktisk model som styringsredskab for læreprocesser tilknyttet sundhedspædagogikken.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Salutogenese – den kopernikanske vending fra sygdom til sundhed

Aron Antonovsky (1923 – 1994) var professor i medicinsk sociologi og ophavsmanden til salutogenese (saluto = sundhed; genese = opståen; udvikling af). Salutogenese har inspireret en lang række fag og deres professionelle i sundheds- og socialfaglige kontekster verden over til at vende blikket mod et væsentligt mere dynamisk og ressourceorienteret syn på sundhed, som noget langt mere og andet end blot fravær af sygdom. Salutogenese giver gode arbejdsvilkår for sundhedspædagogik i praksis, hvor der især er kommet mere fokus på beskyttende faktorer (dét der virker, og som vi gerne vil have mere af) som et tiltrængt supplement til velkendte risikofaktorer.

Hør om hvordan salutogenese kom til verden, hvad den betyder i dag for sundhedsindsatser og sundhedspædagogik, hvordan sundhedsforståelsen kan inspirere til udvikling på sundhedsområdet, samt hvordan man kan arbejde med salutogenese i praksis.

Jeg kender mange sundhedsmodeller, men jeg kender ikke nogen der er bedre end Den Salutogene Grundmodel (mit udtryk) som jeg har arbejdet med, undervist og forsket i samt skrevet om siden 1990’erne. Modellen viser tydelige forskelle, men også helt tætte sammenhænge mellem det fysiske helbred og den mentale sundhed. Samtidig placerer modellen tydeligt forebyggelsesindsatser og sundhedsfremmeindsatser i hver deres dimension. Det giver et godt overblik over indsatser i praksis.

Teori og model viser at det er muligt, at man kan være syg og sund på samme tid – en vigtigt pointe til de over 1,8 millioner mennesker i Danmark, der lever med én eller flere kroniske sygdomme. Den nu evidensbaserede viden der ligger bag salutogenese danner grundlag for min udvikling af sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Barnets sanse-motoriske udvikling: Bevægelse i livet er livet i bevægelse

Børn bliver ikke født med en forståelse for hverken verden eller tilværelse, men må selv – med omgivelsernes hjælp – gøre sine erfaringer. Det gør børn ved at mærke verden igennem aktive handlinger. Når barnet handler ud i livet, handler det ganske enkelt liv og erfaringer tilbage i både krop og forstand. Det er et fundament som barnet bygger al anden viden og forståelse på resten af livet. Derfor er bevægelsernes verden en spændende verden, for det drejer sig om langt mere end blot at bevæge sig. Det drejer sig dybest set om at blive et forstående og handlende menneske! Digteren H.C. Andersen har sagt det så smukt: “Kun gennem handling vinder livet i betydning”.

Ovennævnte stammer fra et forord jeg har skrevet til bogen “Småbørns motoriske udvikling” (Forlaget Kinder). Den nemt læste og praksisorienterede bog er skrevet af de to tyske ergoterapeuter Gisela Stemme og Doris von Eickstedt, med en rigtig god føling for det fine samspil mellem medfødte reflekser, balance, muskelstyrke, muskelkontrol, bevægelseskoordination, tyngdekraft, finmotorik, grovmotorik m.v., der ligger bag barnet motoriske udvikling, kontrol og læring.

I kurset/foredraget udfolder jeg med baggrund i teorier fra Movement Science og enaktivisme (der ser hjerne, krop og omverden i et dynamisk og ubrydeligt samspil) baggrunden for barnets sanse-motorisk udvikling: Hvilke faktorer har betydning? Hvad skal man være opmærksom på? Hvordan kan man stimulere barnets bevægeglæde og øge den motoriske kvalitet? Jeg løfter også motorikken op til noget væsentligt mere og andet end “blot at bevæge sig”.

Foredraget kan både tilpasses fagprofessionelle samt forældre.

Jeg har med afsæt i Movement Science teorierne skrevet om og undervist i børns sanse-motoriske udvikling gennem flere årtier. Målgruppen er bred fx fagprofessionelle, foreninger, forældregrupper, bl.a. i præmaturforeningen som jeg også har skrevet et kapitel for i ”Bogen om det præmature barn”.

Jeg har være projektleder på forskningsprojektet Børn i Bevægelse med førskolebørn med autismespektrumfortyrrelser og andre socio-emotionelle vanskeligheder. Projektet viste, at en relativ lille satsning på sanse-motorisk stimulation og træning efter Movement Science-teorierne samt indførelsen af “enzymisk pædagogik” til de involverede socialpædagoger gav forbløffende positive og dokumenterede resultater: Ikke blot blev børnenes motorisk kvalitet væsentlig bedre, men de udviklede deres sociale og relationelle kompetencer. Tankevækkende! – og særdeles glædeligt :o)

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Sundhedsfremme og Forebyggelse – indsatser der kobler sig til Det Dobbelte KRAM

Sundhedsstyrelsen definerer følgende:

  • Sundhedsfremme er sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienter og andre borgeres ressourcer og handlekapacitet.
  • Forebyggelse er sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden.

Gennem sundhedsloven er alle kommuner forpligtiget til at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. Begge indsatsområder kobler sig til min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM, som også viser vigtige forskelle og sammenhænge mellem sundhedsfremme og forebyggelse. Flere kommuner anvender Det Dobbelte KRAM i deres sundhedspolitik.

I dette kursus/foredrag stilles der skarpt på, hvordan man i praksis kan arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse ud fra en salutogen forståelse af sundhed samt min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM.

I 2006 blev jeg den første fysioterapeut i Danmark som opnåede en certificeret specialistgodkendelse af Danske Fysioterapeuter i Arbejdsliv (tidligere Sundhedsfremme og Forebyggelse). Jeg er sidenhen blevet re-certificeret to gange (det sker hvert 7. år). Der stilles store krav til at kunne opretholde en specialisttitel, og jeg har i mange år arbejdet bredt med sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser ud fra min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM – især i kommuner, institutioner, virksomheder og andre fagprofessionelle sammenhænge.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Sundhedspolitik der virker! – sundhedsindsatser fra 0 til 100 år på tværs af fag og sektorer

Et af formålene med kommunalreformen i 2007 var et tættere tværgående samarbejde mellem de kommunale driftsområder. Det giver rigtig god mening på sundhedsområdet – det er faktisk nødvendigt, for sundhed og det gode liv kan skabes på mange forskellige arenaer, der ikke nødvendigvis handler direkte om ’sundhed’.

Hør om hvordan man kan starte en proces, der etablerer et effektivt tværgående samarbejde, som giver ejerskab og lokal forankring i andre driftsområder, som ikke har ’sundhed’ som kerneydelse? Få svar på og idéer til, hvordan ‘sundhed’ kan gøres spændende og vedkommende ikke blot for andre faggrupper, men også borgere og foreninger.

Ved kommunalreformen tilbød Ikast-Brande Kommune mig et nyoprettet job som sundhedsinnovator med egen stabsfunktion til sundhedsdirektøren. Det var den eneste stilling af sin art i Danmark. Formålet var at jeg skulle arbejde med borgerettet sundhedsfremme i den bredest mulige forstand – fra de alleryngste til de allerældste. Og sådan begyndte 10 fantastiske år, hvor en af hovedopgaverne var at udvikle en effektiv tværgående sundhedspolitik. Min sundheds- og trivselsmodel Det Dobbelte KRAM udspringer af dette arbejde og behovet for at have et fælles tværfagligt arbejdsgrundlag for sundhed.

Med baggrund i ovenstående samt 31 års erfaringer med arbejde i kommuner, især en årrække som formand for Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed, har jeg som ekstern konsulent hjulpet flere kommuner med at udvikle, formidle og implementere tværgående sundhedspolitik – også i samarbejde med foreningslivet, frivillige og private virksomheder.

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Sundhedspædagogik i praksis – få mennesker du møder til at vokse

Hvordan får vi mennesker vi møder til at vokse – også når livet byder på modstand og sygdom?

Sundhedspædagogikkens ’hvorfor’ vil ofte være nemt at finde svar på. Med sundhedspædagogikkens ’hvordan’ bliver det straks væsentligt vanskeligere. Sundhedspædagogik er situationelt og relationelt betinget, og derfor findes der i princippet ingen manual eller 10 punkts tjeklister, der fortæller den fagprofessionelle, hvad man siger eller gør i den sundhedspædagogiske praksis. Dertil er mennesker, vilkår, livsomstændigheder og mestringsstrategier alt for forskellige.

På den ene side giver det en faglig og menneskelig frihed i arbejdet med sundhedspædagogik, men på den anden side har den fagprofessionelle også brug for arbejdsredskaber og en form for struktur for at kunne planlægge forløbet og holde overblikket. Samtidig er det vigtigt for samarbejdet og relationen til borgeren/patienten, at denne er medskabende i den sundhedspædagogiske proces om at nå frem til fælles aftalte mål.

Hvordan opnår fagprofessionelle i praksis de ønskede sundhedspædagogiske mål i samarbejdet med ’Den Anden’?

Hør om sundhedspædagogiske styringsredskaber og se de nyudviklede sundhedspædagogiske modeller, som den fagprofessionelle kan støtte sig til, når man ønsker at fremme mestring og salutogene læreprocesser.

Jeg har arbejdet med sundhedspædagogik i årtier og har med baggrund i teoriudvikling og praksiserfaringer med salutogenese og relationsdidaktikken udviklet nogle styreredskaber, som for mange synes at fungerer.

Jeg har udviklet en udvidet relationsdidaktisk model til sundhedspædagogikken som et styringsredskab til fagprofessionelle. Modellen er koblet til vigtige pejlemærker fra salutogenese samt min nyudviklede model for Det Hele Menneske. Begge modeller beskrives grundigt i bogen ”Det Hele Menneske – sundhedspædagogikken i Det Dobbelte KRAM (udgives på Hans Reitzels Forlag i efteråret 2023).

Peter Thybo

SundhedsUniverset

Forskningsprojekt Robuste Ældre: Når ældre kan selv eller sammen med andre

I samarbejde med Syddansk Universitet og Købehavns Universitet samt med støtte fra Nordea fonden har jeg (da jeg var ansat som sundhedsinnovator i Ikast-Brande Kommune), været med til at gennemføre et forskningsprojekt om hvilke faktorer der spiller ind på en vellykket alderdom. Sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM blev anvendt som teoriramme og med baggrund i 40 dybe livsverdensinterview med ældre borgere kunne vi udvikle et Robustheds-Hjul med ni beskyttende faktorer for vellykket alderdom. Robustheds-Hjulet giver vigtige pejlemærker til fremtidige indsatser på ældreområdet. Projektet har vakt opmærksomhed og er bl.a. blevet præsenteret på den 12. Nordiske Folkesundhedskonference. Forskningsprojektet er blevet gentaget i Gentofte Kommune i 2021-2022.

Hør om projektets idé, resultater, Robustheds-Hjulet og få ny viden og inspiration til fremtidens kommunale sundhedsindsatser på ældreområdet.

Sundhedsarbejderens rolle for det kvalitetsbetingede otium

I takt med de kommende store ældregenerationer i Danmark, hvor ældre også lever længere – og med flere kroniske sygdomme – efterspørges ny viden, ny inspiration, nytænkning, kompetence- og kvalitetsudvikling på området. Centralt står samarbejdet mellem den professionelle sundhedsarbejder og den ældre borger. Mødet mellem fag og sag vil komme til at kræve langt større (sundheds)pædagogisk indsigt og fleksibilitet af fremtidens sundhedsarbejder. Hør om de nye tendenser og faglige krav til fagprofessionelle på ældreområdet, og hvordan de professionelle i kommuner og regioner kan arbejde aktivt og konstruktivt med en positiv udvikling på ældreområdet.

Som fysioterapeut har jeg 20 års direkte praktiske erfaringer med ældreområdet. Jeg har mødt og arbejdet med ældre og deres genoptræning, rehabilitering, stimulation og meget andet samt undervist i og deltaget i mange udviklings- og forskningsprojekter på det geronto-geriatriske område. Jeg har også i en årrække siddet i Danske Fysioterapeuters Geronto-Geriatriske Faggrupper med ansvar for fagbladet samt deltaget i planlægning af diverse møder og konferencer for kollegaer på området. Arbejdet med ældre har bragt mig mange gode og værdifulde oplevelser samt stor respekt og forståelse for ældreområdet.

Alder er ingen dom! :o)

Peter Thybo

SundhedsUniverset


Her på SundhedsUniversets hjemmeside er du velkommen til at sende en forespørgsel til Peter vedrørende kurser, foredrag, workshops m.v.